Marche-regionen, der ligger i det centrale Italien, er en pragtpræstation ud i hvad naturen har at byde på, og netop derfor er Marche bestemt et besøg værd. Regionen, ligger klemt inde mellem Umbrien og Abruzzo, der sammen med Marche er særligt berømte for deres natur.
Rundt om Marche
Marche består af en lang række byer og områder, der alle har hver sit at byde på, og netop derfor er regionen ideel til en bilferie, hvor du har mulighed for at besøge flere af de små byer i regionen. Urbino er en fantastisk by, der er kendt for at være en af få italienske bjergbyer, der ikke er blevet omringet af moderne forstæder.
Hvis du derimod foretrækker at opleve et mere pulserende liv, er Marche og ekstremt leveringsdygtig. Ascoli er en lille universitetsby, hvilket betyder, at der er et rigt liv på grund af byens mange studerende, pg samtidig er byens centrum, Piazza del Popolo, en ekstremt smuk akse, der endda er på UNESCO’s verdensarvsliste.
Det skal du opleve i Marche
Marche er hjemsted for en lang række middelalder og renæssancebyer, hvilket gør regionen til den oplagte feriedestination for både historie- og arkitekturinteresserede. Det betyder, at du I høj grad kan gå på opdagelse i regionens mange små kringelkroge, og hvis du er afsted på bilferie, er der endnu flere muligheder for at opleve de mange byer, der ligger langs regionens 180 kilometer lange kyststrækning.
Fordi regionen har så lang en kyststrækning, er der ligeledes mange badegæster i sommerhalvåret, men heldigvis er der så mange sandstrande, at det ikke bliver overrendt. Samtidig er området heller ikke synderligt overrendt at turister, da de fleste badegæster faktisk er italienere, der foretrækker at feriere indenfor landets egne grænser.
Hvis du er til trøfler og god mad, så skal du unde dig selv at lægge vejen forbi Acqualagna, der er verdenskendt for sin særdeles gode trøffeljord, hvilket betyder, at byens trøffeljægere hvert år er nærmest garanteret et godt udbytte. De sorte svampe bliver både brugt i pastaretter og som smagsforstærker i olie og oste. Ligesom resten af Italien er Marche et kulinarisk mekka, hvor et hvert menukort får tænderne til at løbe i vand, men særligt trøflerne i Acqualagna gør Marche et besøg værd.Kort sagt er Marche den ideelle familiedestination, fordi der er mulighed for så alsidig en mængde oplevelser, men det betyder ikke, at par og enlige ikke kan nyde godt af de mange muligheder regionen har at byde på.