Firenze – Oplev hovedstaden i Toscana

Er du på udkig efter en ferie hvor der skal være et kulturelt input, så er Firenze en by man ikke må gå glip af. Den er hovedstaden i regionen Toscana. Der er meget at se, og det er næsten umuligt at se det hele på en uge eller mindre. Men så er man næsten garanteret ikke at komme til at kede sig, mens man opholder sig i byen. Denne smukke by er fyldt med historie, der kan dateres tilbage til middelalderen.  

Oplevelser

Der er mange smukke bygninger i byen, og de er bestemt et besøg værd. Veldekorerede broer krydser Arno-floden igennem byen. Et af byens vartegn er domkirken Cattedrale Di Santa Maria del Fiore. Byggeriet blev påbegyndt i 1296 og er en velbevaret del af byen. Uffizi-galleriet er et kunstmuseum der er et af de mest berømte kunstmuseer i Italien. Den indeholder mange vigtige og uvurderlige værker fra renæssancen.

Tag en dag til at komme ud på de forskellige vingårde og smag på udsøgt vin. Mange der har været i Italien, ser det bestemt som en stor del af oplevelsen. Man kan også lade Firenze være udgangspunktet og så besøge spændende byer som:

  • Pisa
  • Livorno
  • Prato
  • Lucca

Disse byer indeholder også en rig kultur og gamle smukke bygninger. Italien er bare et land der har mange betagende områder, så hvis tiden er til det, så lej en bil og kør ud og se området omkring Firenze. 

Spis godt

Det er svært at snakke om Italien og så ikke tænke på mad. Firenze er ingen undtagelse når det kommer til god mad. Det bugner med lækker is og perfekt pizza. Der er mange der kommer til Italien for at spise, så du kan nemt læse dig frem til hvor det er godt at spise. Du kan også lade dine sanser vælge, mens du går igennem de små gader og snuser den velduftende mad ind. 

Overnatning og rejsen derned

Der findes mange muligheder for overnatning i byen. Priserne er overkommelige, og der er mulighed for at lade sig indlogere på vandrehjem, lejlighedshoteller eller finere hoteller. Der er i hvert fald noget for enhver smag. Det er muligt at køre til Firenze og få turen ned gennem Tyskland og se hvordan landskabet ændrer sig mens man nærmer sig Schweiz. Hvis det er for en weekendtur, så er det måske nemmest at flyve derned og så ligger lufthavnen kun 4 kilometer fra byen.