Er du i gang med at renovere badeværelset, og overvejer du hvilket slags gulv, du skal vælge? Så synes vi, at du skal se nærmere på et vinylgulv. Der er nemlig utrolig mange fordele ved denne gulvtype til netop badeværelser. De fordele vil vi se nærmere på i det følgende.
Vådrumsvinyl er ideelt til badeværelset
Vinylgulv, som er oplagt til badeværelset, kaldes vådrumsvinyl. Det kaldes også for homogenvinyl. Det er både vandafvisende, lyddæmpende, isolerende og så kan det fås i et væld af farver og mønstre. Du finder derfor helt sikkert en variant, som passer til din stil og personlige præference.
Nemt at gøre rent og behageligt at gå på
En af de helt store fordele ved vinylgulve er, at de er utrolig nemme at vedligeholde og rengøre. De kræver faktisk ikke andet end rent vand og en støvsugning engang i mellem. Vinylgulve har desuden ingen fuger, hvor der kan sætte sig kalk og snavs.
Derudover er vinylgulve utrolig behagelige og bløde at gå på – særligt hvis man går med bare tæer.
Slidstærkt og robust
Et vinylgulv er et utrolig slidstærkt, robust og modstandsdygtigt gulv. Netop derfor egner det sig så godt til vådrum, som fx badeværelset. Det er faktisk decideret svært at slide et vinylgulv op. Hvis du har børn, er et vinylgulv derfor et oplagt valg.
Nemt at montere og skifte ud
En anden stor fordel ved vinylgulv er, at det kan etableres ovenpå dit eksisterende gulv. Det betyder, at du ikke skal bruge tid og penge på først at fjerne det gulv, du allerede har på badeværelset. Det gør et vinylgulv til et prisvenligt gulv, sammenlignet med mange andre gulvtyper.
Kan jeg selv lægge vinylgulv?
Du kan godt selv lægge dit vinylgulv, hvis du ved, hvad du laver. Det er vigtigt, at det gøres 100% korrekt, da det ellers kan give store problemer med fugt efterfølgende, hvis det er lagt forkert. Vi anbefaler derfor, at du får en professionel fagmand til at montere dit vinylgulv. Du kan indhente tilbud fra forskellige håndværkere her, så du får den bedste pris på dit nye vinylgulv.