Hvis du er til god musik og festivaloplevelser eller bare er helt vild med Roberto Benignis film Livet er smukt, så er der en rigtig god grund til at lægge vejen forbi Arezzo, men der også mange andre grunde til at besøge den lille by i Toscana, der ligger midt i Italien.
Rundt om Arezzo
I løbet af middelalderen var Arezzo en selvstændig republik, men det sluttede, da Arezzo stillede sig på kejserens side i striden mellem den tyske kejser og paven. Byen der ligger i det østlige hjørne af Toscana, knejser stolt på toppen af en næsten 300 meter høj bakke.
Arezzo ligger omkring en time fra Firenze, men til trods for alt hvad middelalderbyen har at byde på, er den langt fra lige så overrendt som andre byer i området. Kun en time fra Firenze er landskabet ligesom bylivet langt mere roligt, og der er bestemt grund til at lægge vejen forbi Arezzo i stedet for at køre udenom.
Ligesom mange andre italienske middelalderbyer er Arezzo omkranset af en tyk ringmur, der er med til at skabe en landsbyagtig stemning, samtidig med at det tillægger til fornemmelsen af, at du virkelig kan mærke historiens vingesus.
3 ting du bør opleve i Arezzo
Når du er i Italien skal du prøve det italienske køkken. Det er en helt anden oplevelse at bestille en lækker lokal pastaret i selveste Italien sammenlignet en gang pasta fra den lokale takeaway restaurant hjemme i Danmark.
Arezzo Wave er en meget berømt italiensk festival, der finder sted i juli måned, og er blevet afholdt årligt siden 1987, hvilket gør det til en gammel og traditionsrig festival. Arezzo Wave er blevet en fantastisk mulighed for nye, italienske bands, og samtidig er det et fantastisk sted at opleve store musikere. Festivalen har igennem tiden inkluderet Nick Cave, Sonic Youth og Moby.
Den barokke arkitektur, der præger Arezzo, er en anden ting, der gør byen et besøg værdigt. Byen har nemlig et historisk centrum, der blandt andet byder på tre, smukke, historiske kirker, der dateres mellem 800 og 1000 år tilbage i tiden, hvilket betyder, at du kan se spor af både romansk og gotisk arkitektur.
Byfesten og ridderturneringen Giostra del Saracino finder sted årligt i midten af juni og begyndelsen af september, hvor Piazza Grande transformeres til en turneringsplads, hvor byens fire kvarterer kæmper i en ridderturnering. Historisk går ridderturneringen så langt tilbage, at den sågar nævnes i Dantes Guddommelige komedie.Kort sagt er der masser af grund til at lægge vejen forbi Arezzo, der kan byde på en lang række forskellige kulturelle oplevelser, og samtidig er de kulinariske oplevelser i Arezzo ligesom i resten af Italien heller ikke noget at kimse ad.